SuperQuiz 2012
Årets Superquiz på Køge Handelsgymnasium blev vanen tro en meget tæt affære.
To klasser - 3a og 3h - lå side om side i finalerunden. Men da aftenen var omme, blev det Tobias Nielsen og Signe Røtting fra 3h som trak det længste strå og vandt den traditionsrige quiz, der efter sigende er den eneste af sin slags i kongeriget.
Så 3h kan nu med rette kalde sigt skolens klogeste klasse på handelsgymnasiet.
400 hhx-studerende fulgte spændt dysten, hvor de udvalgte hold fra 3. års-klasserne blev udspurgt i emnerne sport, film, musik og politik.
Også i år havde lærerne indspillet klassiske filmscener - denne gang var det åbningsscenen fra danskeren Nicholas Winding Refns Guldpalmevinder 'Drive'.