AMU-Arbejdsmarkedsuddannelser
Formålet med AMU er at bidrage til at fastholde og videreudvikle arbejdsstyrkens kompetencer og sikre, at ufaglærte og faglærte er bedst muligt rustet til udfordringerne på det nutidige og fremtidige arbejdsmarked. Dette betyder, at AMU’s funktion er at give ufaglærte og faglærte mulighed for at udvikle deres faglige kompetencer i forhold til kravene på arbejdsmarkedet. Ufaglærte og faglærte kaldes også AMU-målgruppen.
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) er efteruddannelse for ufaglærte og faglærte, der løbende ønsker at tilegne sig kvalifikationer og kompetencer, de kan bruge på et arbejdsmarked i udvikling.
Undervisningen er både praktisk og teoretisk, og målet er at give kursisten kompetencer, der umiddelbart kan anvendes i jobbet.
I venstremenuen kan du se det aktuelle udbud af AMU.
Også AMU-forløb for ledige
6 ugers jobrettet uddannelse for ledige i 1. ledighedsperiode, som enten er
- ufaglærte,
- faglærte,
- eller har en kort videregående uddannelse, og samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse
Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en positivliste over hvilke AMU-forløb, der fremover kan vælges imellem, når man har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse. Det vil fremgå af det enkelte forløb, om det er med på positivlisten. For øvrige forløb skal du som ledig have en særlig aftale med dit jobcenter, før du kan deltage.
Fakta om AMU
- Varighed typisk 1 – 5 dage
- Lav deltagerbetaling
- Mulighed for VEU/løntabsgodtgørelse
- Intet hjemmearbejde
- Der udstedes kompetencegivende uddannelsesbevis ved gennemført kursus