HHX: Plads til flere - også i ny tablet-klasse

 

Det er fortsat muligt at ansøge om optagelse på hhx

 

Køge Handelsgymnasium har trods endnu et år med stor søgning fortsat plads til yderligere studerende, på nogle af gymnasiets syv studieretninger. I det nye skoleår er der desuden opstart af en 1. årsklasse, der skal være ren ’tablet-klasse’ – eller papirløs klasse, om man vil. De nyeste tablets på markedet er både pc og tablet i én og det udvider mulighederne for at støtte op om læring og pædagogik med it, mener handelsgymnasiets uddannelseschef.

- ”Vores kommende papirløse klasse udmærker sig ved, at undervisningen er integreret - ikke bare med tablet-pc’er, men også med interaktivt undervisningsmateriale som i-bøger, e-bøger og digitale opgaver. Det er det pædagogiske og faglige, der er kernen i et studiemiljø med nærhed i relationerne, når vi skaber grundlaget for læring på innovative måder. Ved at integrere it-teknologi med moderne tablets, der både er fuldt udstyrede pc’er og tablets på én gang, bakker vi op om pædagogikken. Blandt andet ved brug af iBøger, der er interaktive og inddrager den studerende aktivt, ved at kombinere læsning og opgaveløsning”, forklarer uddannelseschef Palle Birch.

Godt studiemiljø er en kombination af omgivelser, faglighed og virtuelt rum
Palle Birch tilføjer: -”Da vi byggede vores auditorium med plads til tre klasser, for at skabe et autentisk studieforberedende miljø, var det for at vise, at vi samtænker det pædagogisk-faglige og det fysiske, når vi skaber rum til læring. Det samme gælder også, når vi samtænker det virtuelle rum med studiemiljøet. Pointen er, at det kommer de unge til gode, fordi vores studiemiljø ligner den verden, de skal uddanne sig videre i og gøre karriere i siden hen.”

  • Mere detaljeret info om tablet-klassen følger snarest
  • Læs mere om Køge Handelsgymnasiums studieretninger her
  • Man kan nå at ansøge om optagelse frem studiestart i august

 

 

 

 

Vi indsamler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du har accepteret brugen af cookies, og vi bruger også en cookie til at huske dit svar. Nej, tak!

Læs mere om vores brug af cookies.