Kina ifølge Rosenberg

Kristine Rosenberg, som blev student fra Køge Handelsgymnasiums IBS-linje i sommeren 2010, har tilbragt syv måneder i Kina. Underviser Kasper Asklund inviterede hende til at besøge 2a i faget kulturforståelse, for at hun kunne fortælle om Kina, som hun oplevede det fra et skolekateder i Guangzhou.

”Efter studentereksamen var jeg overbevist om, at jeg skulle ud og rejse. Jeg ville ikke – som flere af mine klassekammerater – studere videre med det samme,” fortæller Kristine Rosenberg på 19 år. ”At jeg landede i Kina som engelsklærer var et rent tilfælde. Jeg opdagede muligheden via Google – og sammen med en ven fra klassen, tog jeg af sted. Vi tog først til Beijing, hvor vi tilbragte en måned på University of International Business and Economy, hvor vi tog minilæreruddannelsen som Foreign English Teacher sammen med en masse andre unge fra hele verden,” fortæller Kristine Rosenberg. ”Sideløbende med uddannelsen var vi ude og se seværdighederne i og omkring Beijing – fx Den Himmelske Fredsplads, Den Forbudte By og den kinesiske mur. Beijing er den historiske by – resten af landet er genopbygget i beton. Turene havde blandt andet til formål at ryste os sammen, for efter den teoretiske uddannelse i Beijing spredes vi i mindre grupper i fem måneders praktik som engelsklærere rundt om i Kina. Lasse og jeg blev sendt til det sydligste Kina på en kostskole i Nanhai Guangzhou,” fortæller Kristine Rosenberg. ”Jeg underviste børn op til 12 år og havde fem forskellige klasser med hver 40 elever. Det skolesystem, jeg oplevede, er meget anderledes end det danske. I et kinesisk klasserum er der ingen diskussion. Læreren taler og eleverne gentager. Skoledagen er lang – typisk fra kl. 8-21 med indlagte blokpauser til spisning, leg og gymnastik. Studierne optager stort set al deres tid og der er mange test,” fortæller Kristine Rosenberg.

I Guangzhou spiser man (stadig) hund

”I den provins, jeg boede i spiser man kort og godt alt. Intet går til spilde. I Beijing ser man kinesere gå ture med deres pudler, i Nanhai Guangzhou spiser man dem,” fortæller Kristine Rosenberg, mens hun på sin powerpoint-præsentation viser 2a mangfoldigheden af de regionale delikatesser slange, frø og hund. ”Disse delikatesser er som regel de dyreste på menukortet, så hvis man ikke har mod på dem, skal man bare bevæge sig længere ned på menukortet,” anbefaler hun. ”Fødevarerne er helt friske. På et marked udpeger man fx den høne, man vil have, og så bliver den slagtet umiddelbart efter. Ris er selvfølgelig meget udbredt, men friture er kinesere ikke vilde med som jeg troede fx har jeg kun fået forårsruller en gang. Når man er ude og spise med kinesere er der nogle retningsliner, som er gode at kende fx skåler man tre gange med den mest betydningsfulde ved bordet – og så er det ærgerligt, hvis man er ude og spise med tre skoleledere på en gang!”, smiler Kristine Rosenberg. ”Man spiser af fællesfade – hvis man får sin helt egen ret kalder kinesere det for fastfood. Det er nok fordi de kun kender det særlige spisemønster fra fastfoodkæderne fra Vesten. Burger King findes der få af. McDonald’s og KFC er meget udbredte, men KFC er den mest populære kæde – deres kyllingburger appellerer åbenbart til de kinesiske smagsløg. På madområdet er det tydeligt at se, at amerikaniseringen har gjort sit indtog i Kina. Ligesom alle andre steder i verden finder kineserne det nemt, hurtigt og billigt.”