Vej tilbage til arbejdsmarkedet

På Køge Handelsskole er Bo Thrane Dagelykke fra Ejby ved at tage en Merkantil Voksen.

Frem til 2007 var han i arbejde som elektriker, men af uforklarlige årsager forsvandt synet. Derfor skoler han nu om – gennem uddannelse på Merkantil-afdelingen.  

Hvad gør man, når ens syn forsvinder, og man ikke længere kan passe sit job? For Bo Thrane Dagelykke var svaret klart. Han ville ikke stoppes. Lægerne kunne ikke stille diagnose på hans blindhed, men de kunne heller ikke afvise, at synet ville komme igen.  Bo Thrane Dagelykke er ikke typen, der sætter sig ned og venter. Uanset hvad skulle der ske noget – og frem for alt skulle livet fortsættes som før. Han skulle til at indstille sig til en tilværelse som blind – og det er en udfordring, når man mister synet som voksen – men Bo Thrane Dagelykke ville tilbage i job. Efter halvandet år i telemarketing, besluttede han sig for at begynde på sin gamle drøm om at videreuddanne sig til at blive ingeniør. ”Jeg begyndte på Ingeniørhøjskolen i Ballerup ad to omgange, men jeg må stoppe, fordi det trak ud med at få stillet hjælpemidler til rådighed,” fortæller Bo Thrane Dagelykke. ”Jeg undersøgte mulighederne med at tage fag på gymnasialt niveau, og i den forbindelse talte med studievejleder Ralf Nierhaus på Køge Handelsskole i nærheden af min bopæl. Jeg besluttede mig for at starte på en Merkantil Voksen fra begyndelsen af 2012. Planen var at kunne fortsætte min karriere inden for salg og service,” siger Bo Thrane Dagelykke. ”Det er gået glat med at få stillet de nødvendige hjælpemidler til rådighed – fx materialer til sprogfag og samfundsfag indtalt på cd,” fortæller Bo Thrane Dagelykke og fortsætter: ”Jeg gør alt for at leve mit liv normalt – og dyrker motion i motionscenter og har med vaterpas med lyd fået bygget et cykelskur derhjemme”. Dagbladet skrev i december 2011 en artikel om Bo Thrane Dagelykke og blindes svære vej til arbejdsmarkedet. En læser i New York har startet en pengeindsamling for, at Bo Thrane Dagelykke kan komme til Miami for at blive tilset af amerikanske øjenspecialister og som minimum få stillet en præcis diagnose på sin blindhed. Netop nu er Bo Thrane Dagelykkes journal ved at blive oversat, og der vil også være en del godkendelser, som de amerikanske myndigheder skal give, for at Bo Thrane Dagelykke kan komme nærmere en afklaring og en eventuel helbredelse.

Med den rette hjælp
”Bo er et lyspunkt i sin klasse,” siger Ralf Nierhaus, som foruden rollen som studievejleder også underviser i samfundsfag. ”Han er dygtig og spreder humør omkring sig. Han har taget sine lærere med storm. Han ønsker ingen særbehandling – og får ingen – ud over naturligvis de nødvendige hjælpemidler. For os er han bare en af eleverne – om end han er noget af et livsstykke,” siger Ralf Nierhaus.  ”Bo Thrane Dagelykke er også kommet til en skole, hvor vi gør en dyd ud af at hjælpe studerende og elever med udfordringer ud over det sædvanlige. På baggrund af en grundig forberedelse sørger Sanne Snejbjerg og de øvrige studievejledere for at screene alle nye på uddannelserne – de med særlige behov inviteres til samtale for at klarlægge hvad de har brug for til at komme godt fra start med uddannelsen. I Bo Thrane Dagelykkes tilfælde gjaldt det fx bogmaterialer indlæst på cd. Netop fordi vi er ude i god tid, kan Special pædagogisk støtteforanstaltninger fx nå at indlæse bøger, der ikke allerede findes som lydbog. Det er en stor hjælp at uddannelsessøgende med udfordringer, at de kan hoppe på om bord på undervisningen med det samme,” siger Ralf Nierhaus. 

Vi indsamler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du har accepteret brugen af cookies, og vi bruger også en cookie til at huske dit svar. Nej, tak!

Læs mere om vores brug af cookies.