Første Merkantil Voksen: Jeg vil være en gevinst for enhver virksomhed!

'Jeg er klar til en ny karriere,' smiler årets første merkantil voksen-elev : )

Første Merkantil Voksen jagter læreplads Marianne Baden fra Ringsted blev den første Merkantil Voksen på Køge Handelsskole, der kan kalde sig klar til sommerferie - og dog; forude venter nemlig praktikpladssøgning.Efter 30 år som frisør, vil hun nu prøve kræfter med en karriere inden for kontor og økonomi.

Marianne nægter at stoppe sit arbejdsliv nu i slutningen af 40'erne, selv om hun ikke kan arbejde som frisør længere, pga. den stående arbejdsstilling: -'Jeg har visket tavlen ren og er klar til et jobskifte - det fortæller mine gode karakterer mig også. Jeg opfatter heller ikke mig selv som begrænset på nogen måde- under uddannelsen og på kontor' tilføjer hun med et smittende grin. Læreplads søges – med tilskud! -'Jeg har fået konstateret slidgigt i knæene efter 30 år som frisør men jeg kunne ikke holde tanken ud, at jeg skulle slutte mit arbejdsliv nu, ' forklarer Marianne. Det er bestemt heller ikke nedslidt, der falder en ind, når man møder Marianne - hun udstråler gå-på-mod og der er en enorm energi i hendes stemme: -’Jeg har altid haft drive og vil altid være en superstabil arbejdskraft for ethvert firma, tiden med børnesygedage er jo forbi – og så får min fremtidige læreplads en pæn portion penge med i støtte, ’ tilføjer Marianne Baden.

Godt studiemiljø
Marianne Baden har været glad for at læse Merkantil Voksen på Køge Handelsskole: - ’Der er enormt god stemning og her er rart at være. Det gælder både mellem vokseneleverne men i høj grad også mellem underviserne og os; vores undervisere har været helt utroligt engagerede – det fortjener ros!’, understreger Marianne Baden. Mange aktive år forude -'Jeg har været så heldig, at Ringsted Kommune har givet mig revalidering, mens min uddannelse har stået på. Jeg er glad for, at de kan se fornuften i, at jeg er aktiv på arbejdsmarkedet mange år endnu, frem for at skulle forsørges passivt resten af livet. Det er jeg taknemmelig for, ' forklarer Marianne Baden.

Et gennemsnit på næsten 11 - efter 30 år uden skole
Marianne afsluttede skoledelen af Merkantil Voksen i faget 'Iværksætteri' med et 12-tal -og man fristes næsten til at tilføje 'nu igen'! Selv om Marianne Baden ikke har set skyggen af en skolebænk i 30 år, har hun nemlig til sin egen overraskelse, opnået udelukkende 10 og 12-taller, med undtagelse af et enkelt 7-tal. -'Det kan lyde paradoksalt, men i min eksamensopgave tog jeg faktisk afsæt i opbygningen af en frisørvirksomhed. Så noget af min tidligere karriere, kan jeg stadig trække på,' smiler Marianne.   Håber på praktikplads trods konkurrence -'Jeg vil rigtig gerne arbejde med økonomi på et kontor, eller evt. administration, og jeg er så mobil, at lange afstande heller ikke er en udfordring. Jeg ved godt, at der er mange om lærepladserne i disse tider, men jeg håber min energi, dygtighed, erfaring og fleksisbilitet kan gøre, at jeg får foden inden for i en virksomhed inden længe – optimist er jeg af natur,’ forklarer Marianne til slut.

Uddannelseschef på Merkantil-uddannelserne Hans Severinsen lykønsker Marianne efter sidste eksamen - og endu et 12-tal!

 

 

Vi indsamler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du har accepteret brugen af cookies, og vi bruger også en cookie til at huske dit svar. Nej, tak!

Læs mere om vores brug af cookies.