Spritnyt uddannelsesforløb for mentorer på genbrugspladser

Skræddersyet forløb giver løft til at løfte opgaverne

Fem nye mentorer afsluttede torsdag et mentor-uddannelsesforløb gennemført på Kursuscentret Køge Handelsskole.

De fem nyuddannede mentorer er alle mentorer på  Amager Ressourcecenter, hvor de har til opgave at uddanne nye pladsmedarbejdere i alt lige fra  asbest-behandling og  varebestilling til at vejlede borgerne i at sortere affald korrekt.

Mentor-uddannelsesforløbet er et led i en overordnet værdi for Amager Ressource Center i at være professionelle genbrugsvejledere samt øge interessen for genbrug hos borgerne.

Forløbet har indeholdt seks hele undervisningsdage fordelt over tre måneder. Der er bl.a. blevet undervist i  kommunikation, planlægning, motivation, psykisk arbejdsmiljø, udarbejdelse af uddannelsesplaner for medarbejderne og meget mere. Forløbet har været tilrettelagt, så mentorerne har kunne træne ”det lærte” hjemme på pladserne imellem undervisningsdagene.

Uddannelsesforløbet er udviklet i et samarbejde mellem Kursuscentret på Køge Handelsskole, ledelsen på Amager Ressourcecenter samt deltagerne på forløbet.

Billedet: De fem mentorer med deres kursusbeviser samt underviser Ulla Højer.

 

Vi indsamler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du har accepteret brugen af cookies, og vi bruger også en cookie til at huske dit svar. Nej, tak!

Læs mere om vores brug af cookies.