Musik til skolefrokosten

 

To unge musiktalenter spillede live i caféen

Da elever, studerende og ansatte på Køge Handelsskoles uddannelser vendte tilbage fra efterårsferie, ventede der dem en behagelig og anderledes oplevelse i spisepausen. Mens godt 1400 unge mennesker spiste frokost, trådte to jævnaldrende musikalske talenter op på podiet og spillede akustisk musik på spontan maner. Andreas Nielsen optrådte på akustisk guitar og Isabella Østenby på tværfløjte – de to spillede henholdsvis duet og solo igennem en hel time.

På vej til konservatoriet
Andreas Nielsen går til dagligt på htx i Roskilde. Isabella følger sammen med Andreas MGK – det fireårige musikalske grundkursus på Køge Musikskole. Både Andreas og Isabella vil gerne videreuddannes på musikkonservatoriet.

Anderledes krydderi på hverdagen
Eventkoordinator Jens-Peter Halborg havde fundet de to unge musiktalenter til lejligheden og er ikke i tvivl om de små hverdagsevents positive effekt: - ’Det er ikke første gang, at mennesker mødes af musik på Køge Handelsskole, når de mindst venter det. Vores hensigt med disse små afbræk i hverdagen er at vække de unges nysgerrighed: Få dem til at studse lidt, lytte, opleve og måske endda fundere over, at deres jævnaldrende har mange forskellige talenter, interesser og mål i livet,” siger Jens-Peter Halborg.

Vi indsamler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du har accepteret brugen af cookies, og vi bruger også en cookie til at huske dit svar. Nej, tak!

Læs mere om vores brug af cookies.