Styrk CV’et imellem job

Ledig? Få akademikompetencer og vejledning mellem job!

 

Hvis du er ledig, så anvend tiden mellem job til en faglig opgradering på akademiniveau – og få karrierevejledning oven i.

Ledige kan nu tage fagmoduler på akademiniveau, der styrker chancen for at få et nyt og spændende job inden for nær fremtid. En del af disse fagmoduler er tilrettelagt som 6 ugers selvvalgt uddannelse. Tilbuddet spænder bredt over fagmoduler indenfor bl.a. økonomi, coaching, konflikthåndtering, kommunikation, projektstyring og ledelse. Hvert fagmodul er målrettet og er tilpasset erhvervslivets krav til kompetencer og den praksis, man skal ud og arbejde i igen.

Karrierevejledning giver perspektiv
- ’Som noget nyt tilbyder vi ledige meget mere end selve fagmodulet. Bl.a. yder vi vejledning i optimering af CV og hjælp til at skrive effektive jobansøgninger, samt tips til den gode jobsamtale. Vi tilbyder også den ledige en personprofil, der fokuserer på den lediges styrker og udviklingsmuligheder i form af en tilbagemelding fra en vores konsulenter. På denne måde er der mulighed for at koble konkret uddannelse med et ”frisk” cv’ - fortæller projektleder Charlotte Due. Målet er også, at den ledige får lyst til at søge job bredere, i takt med at de nye kompetencer erhverves på studiet.

Uddannelse i op til 26 uger
-’Flere ledige, der står til at miste dagpengeretten kan have ret til 26 ugers uddannelse med særlig uddannelsesydelse. Et eller flere Akademimoduler kan være et rigtigt godt valg for rigtigt mange ledige – det styrker cv’et, ’ forklarer Charlotte Due, som også fortæller, at man faktisk kan nå at tage en halv akademiuddannelse i denne periode. Fagmodulerne fra akademiuddannelsen er udbudt af Erhvervsakademi Sjælland og markedsføres i samarbejde med Kursuscentret på Køge Handelsskole - undervisningen finder derfor sted på Campus Køge, Lyngvej 19 i Køge.

Håndpluk fag – eller tag hele pakken
Charlotte Due forklarer strukturen i tilbuddet på denne måde: -’En fuld akademiuddannelse består af fem eller flere fagmoduler alt efter om fagene er på 5 eller 10 ECTS point samt et afgangsprojekt. Man kan enten tage hele uddannelsen eller et eller flere fagmoduler. De fleste fagmoduler er på 60 lektioner. Hvert fag afsluttes med en mundtlig eller skriftlig eksamen og der udstedes eksamensbevis. Der er ca. 7-8 hele undervisningsdage i løbet af 6 uger på hvert fagmodul, og der må påregnes hjemmearbejde i form af projektskrivning og læsestof.
Alle fagmoduler udbydes også til beskæftigede.

Der starter fagmoduler løbende og man kan læse mere om akademifag og udbud easj.dk / khs.dk eller kontakt projektleder Charlotte Due for yderligere vejledning: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / Direkte: +45 2945 0275.

 

 

Vi indsamler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du har accepteret brugen af cookies, og vi bruger også en cookie til at huske dit svar. Nej, tak!

Læs mere om vores brug af cookies.