Aktiviteter
På EUX Business vil du komme til at nyde godt af Køge Handelsskoles samlede tiltrækkende studiemiljø med mere end 2.500 unge. Vi holder sociale aktiviteter – f.eks. fester, fredagscafe, gallafest, temadage og idrætsdag. Og der er naturligvis også mulighed for at engagere sig i elevråd.
Fordi EUX Business er en ny uddannelse, så opbygger vi både vores egne traditioner og tager del i nogle af de allerede etablerede aktiviteter, f.eks. festerne på HHX afdelingen.
Studietur og Erasmus+
På andet år af uddannelsen skal EUX Business en uge på en spændende studietur til New York, USA. Studieturen har et højt fagligt indhold og skal opfattes som undervisning. På turen skal vi bl.a. besøge FN, finansområdet Wall Street og se nærmere på byens fascinerende detailhandel.
Studieturens samlede pris udgør ca. 6000 kr. og betales over rater gennem 1½ år. Vi opfordrer alle kommende EUX Business elever til at deltage.
Herudover er det muligt at rejse ud tre uger med Erasmus+, hvor du kommer på sprogskole og i praktik i en virksomhed et sted i Europa.