Marketing/ Sprog-retning

Fokus på sprog og marketing

På Marketing/Sprog fokuserer vi på at få viden om markedsføring og markedskom­munikation på spansk- og engelsktalende markeder. Vi opbygger en grundig viden om virksomhedsforhold i Danmark herunder virksomhedskultur og virksom­hedsøkonomi – i samarbejde med det lokale erhvervsliv, så læringen kommer så tæt på virkelighedens vilkår som muligt.

Vi arbejder med temaer og projektforløb, som fx medier og reklamer i DK og spansk- og engelsktalende lande, kulturelle forskelle og ligheder, danske virksomheder i spansk- og engelsktalende lande, kulturforskelles betydning for samhandel, markedsan­alyser af spansk- og engelsktalende områder, forbrugerforhold i Danmark og i

udvalgte spansk- og engelsktalende lande, Danmark som turistland/København som turistby – hvordan markedsføres Danmark i spansk- og engelsksprogede turistguider?

Er du marketing-sprog-typen?

Markering/Sprog-retningen er for dig, der gerne vil kunne begå sig professionelt i spansk- og engelsktalende lande verdenen over. Vil du gerne have en karriere, der indbefatter marketing, sprog, samfund og markedskommunikation? Er du er vild med sprog og vil du gerne lære alt om sprog, kultur og samfund i de pågældende lande? Er du generelt nysgerrig efter at lære om kultur – både din egen og andres? Har du lyst til at læse videre på handelshøjskole eller universitet i Danmark eller udlandet efter studentereksamen, så skal du vælge denne retning.

Vi tager på studietur på 2. år i Málaga med intensiv sprogskole. Omkostningerne til studieturen er ca. 5.000 DKK. Der tages forbehold for prisændringer.

Studieretningsfag: Afsætning A / Spansk A / Kulturforståelse B.

Obligatoriske fag: Dansk A / Engelsk A / Virksomhedsøkonomi B / Samtidshistorie B /International Økonomi B / Matematik C / Samfundsfag C / Erhvervsret C.

Valgfag: Du vil i løbet af dine tre år i handelsgymnasiet skulle vælge nogle valgfag. Valgfagene du kan vælge imellem, afhænger af hvilket andet fremmedsprog samt stud­ieretningsfag, du har. Du vil blive informeret og vejledt om valgfag, når du er begyndt på handelsgymnasiet.

 


Vi indsamler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du har accepteret brugen af cookies, og vi bruger også en cookie til at huske dit svar. Nej, tak!

Læs mere om vores brug af cookies.