Studiemiljø

Vi tror på, at mennesker trives bedst og lærer mest i omgivelser, der er præget af trivsel, dialog og fællesskab. Vi tror på, at du kommer her, fordi du har lyst, og fordi du gerne vil lære noget.

En god skole er for os en skole, hvor også rammerne er i orden. Vi kan tilbyde gode kantineforhold, gode undervisningslokaler og et godt bibliotek. Vi tilbyder endvidere adgang til computere – selv om vi anbefaler, at du medbringer din egen. Vi har et elevråd, som har reel indflydelse. Vi har alt i alt et fagligt og pædagogisk såvel som psykisk og æstetisk godt miljø.

Det er sådan, vi gerne vil det, og derfor har vi nogle få og enkle "leveregler", som alle overholder. De handler om gensidig respekt og medansvar og sikrer, at du og dine kammerater har reel mulighed for at påvirke studiemiljøet.

Fastholdelse, støtte og tutorsamtaler
Vores tutorer og undervisere hjælper dig med at afklare den tvivl og de spørgsmål, du sikkert får under din uddannelse. Du kan i denne artikel læse, hvordan vi arbejder med at få vendt negative tanker til positiv handling på Merkantil HG.

Sund mad til en rimelig pris
Caféen har hver dag varme og lune retter, salatbuffet, lækre sandwich og meget andet sundt på menuen. Dertil kommer et udvalg af frisk frugt og hjemmebagt kage.

Mediecenter
Skolens Mediecenter er bl.a. fagbibliotek for elever og lærere. Her kan du søge informationer i bøger, tidsskrifter, databaser og på internettet. Hvis der er noget Mediecenteret ikke har, hjælper bibliotekaren altid med at skaffe det hjem til dig.

Computere
På skolen er det muligt at låne en computer, men vi anbefaler, at du medbringer den bærbare pc, du sikkert alligevel har stående derhjemme. Programmer, der skal bruges i undervisningen, vil være tilgængelige, også selv om du anvender din egen bærbare.

Røgfrihed
Køge Handelsskole er en røgfri skole. Rygning må ifølge lovgivningen slet ikke finde sted på skolens matrikel (grund).

En handicapvenlig skole
Køge Handelsskole er en handicapvenlig skole. Der er fine adgangsforhold, brede gange og merkantil-afdelingen er ikke etageadskilt.

Vi indsamler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du har accepteret brugen af cookies, og vi bruger også en cookie til at huske dit svar. Nej, tak!

Læs mere om vores brug af cookies.