Fagene
Nogle af uddannelsens fag kender du fra folkeskolen, mens andre er nye og erhvervsrettede. Sværhedsgraden af undervisningen varierer alt efter dit uddannelsesønske. Du kommer til at gå på hold med andre voksne, og der lægges stor vægt på at bruge deltagernes forudsætninger og erfaringer i undervisningen. Du kommer til at indgå i et aktivt samarbejde med de øvrige deltagere og holdets lærergruppe.
Du får ca. 28 timer på skolen om ugen, og med hjemmearbejde bliver din arbejdsuge i gennemsnit på 37 timer.
Erhvervsrettede fag
Du vil komme til at arbejde med en række erhvervsrettede fag, som du ikke tidligere har stiftet bekendtskab med. Gennem forløbet vil du få en bred erhvervsorienteret og fleksibel uddannelse, der er rettet mod erhvervslivet. Undervisningen tilrettelægges som en kombination mellem undervisning i større og mindre grupper samt tværfaglige projekter. Du bliver undervist i tre eller fire grundfag, et områdefag og et eller to valgfag per modul.
Grundfag på sprogmodulet
- Dansk
- Engelsk
- Samfundsfag
- Tysk
Grundfag på erhvervsmodulet
- Salg & service
- Erhvervsøkonomi
- Informationsteknologi
- Områdefag
- It-værktøjer
- Administration
- Grafisk præsentation
- Sprog & kultur
- Etc.
Valgfag
- Jobsøgning & kommunikation
- It om fredagen
- Dekoration
- Tysk
- Etc.